Hermod Lannungs Museumsfond har i 2009-2012 ydet tilskud til Sorø Kunstmuseums udbygning, der er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Udbygningen indbefatter en længe, der placeres som et volumenmæssigt spejlbillede af den oprindelige museumsbygning, samt en omfattende kælderetage med bl.a. udstillingsrum og magasiner til museets samling.
Imellem den oprindelige museumsbygning og den nye tilbygning anlægges et rekreativt gårdrum, og adgangen til museet sker gennem en port, som bygger bro mellem den gamle og nye del af museet.

Porten som motiv har stået centralt for Lundgaard & Tranberg Arkitekter, der om projektet skriver: ‘En bro forbinder to punkter og tillader samtidig en bevægelse under sig – dens forbindende evne kan siges at være dobbelte. Dette motiv er til stede på grunden og i den omgivende by, hvor porte skaber rum under de murede massiver og inviterer til uformelle besøg i indre gård- og haverum.’ Tanken er, at museets port skal invitere til besøg og fungere som et samlende og udadvendt bindeled mellem museum og omgivende samfund.

Sorø Kunstmuseum, det tidligere Vestsjællands Kunstmuseum, genåbner med ny tilbygning i sommeren 2011.

I 2012 har Hermod Lannungs Museumsfond endvidere givet økonomisk tilskud til museets arbejde med at overføre en del af samlingen til nyt fællesmagasin for museerne i kulturregion Midt- og Vestjylland.

Foto: Lundgaard & Tranberg

Kronborgs bastioner – et historisk rids

I 1658 blev Kronborg belejret og indtaget af svenske tropper. Hovedvolden, anlagt af Frederik II i 1574-85 direkte op til slottet, viste sig for svag til at modstå en ny tids kanoner, og svenskerne skød sig igennem volden.

Da svenskerne trak sig tilbage, havde de plyndret slottet. Frederik II’s bordhimmel og et væld af andet kostbart inventar gik tabt. Kronborg, der skulle være “til Rigets Pryd og Ziirat”, lignede en ruin. 

Frederik II igangsatte i de næste årtier udarbejdelsen af forslag til modernisering af Kronborgs fæstningsværker, og ca. 1690 blev der mod land anlagt et fremskudt forsvarsværk, et Kronværk. 

Navnet skyldes bl.a., at forsvarsværket set fra oven ligner en krone. Det var et vældigt halvbueformet voldanlæg med murede fronter forsynet med bastioner, der var forbundet med voldpartier. Mod land blev der udgravet vandfyldte voldgrave og anlagt raveliner med kanonstillinger, og Kronborg var igen blevet en “uindtagelig fæstning”.

Indtil 1857 stod Kronborg uindtagelig, men hvad fjender ikke kunne klare, klarede danskerne selv. Med Øresundstoldens ophævelse, hvor Kronborg mistede sin militære betydning, blev fæstningsterrænet med årene langsomt inddraget til værft, havneanlæg, kulplads og parkeringspladser, og store dele af fæstningens yderste volde og raveliner gik tabt eller blev tildækket.

Frilæggelse af Kronværket

I 2000 kom Kronborg på Unescos Verdensarvliste, og der kom fokus på at sikre Kronborg og etablere en helhedsplan for havneområdet, hvilket har resulteret i projektet Kulturhavn Kronborg. 

Frilæggelse af Kronborgs bastioner er ét af kerneformålene i Hermod Lannungs Museumsfonds fundats.

Hermod Lannungs Museumsfond yder tilskud til frilæggelse og restaurering af Kronborgs ydre fæstningsanlæg, Kronværket. Projektet udføres over en tre-årig periode 2007-2009, og er opdelt i tre faser. 1. fase er afsluttet november 2007, og der arbejdes i 2008 på 2. fase.

Arbejdet indebærer istandsættelse og genopretning af voldmure og stensætninger, reprofilering af nedbrudte volddele, rydning af trævækst (”Kronborgskoven”) og af en bunker fra 2. verdenskrig samt reetablering af den vandfyldte voldgrav foran Kronværket i hele sin udstrækning. Også anbringelse af enkelte kanoner på Württembergs Ravelin samt formidling af fæstningsanlæggets historie, konstruktion og funktion indgår i projektet.

Foto øverst: Thomas Rahbek

Hermod Lannungs Museumsfond har i 2008 ydet tilskud til Statens Museum for Kunsts erhvervelse af Kirsten Ortweds monumentale skulptur Tons of Circumstances fra 1997 samt museets publikation om billedhuggeren. Skulptur og publikation udgør hovedelementer i udstillingen Full Length. Årets Billedhugger på Statens Museum for Kunst, fra 7.6.2008-8.3.2009.

Billedhuggeren Kirsten Ortwed (f. 1948) hører til blandt sværvægterne i dansk samtidskunst. Hun har markeret sig med store skulpturværker til det offentlige rum og er repræsenteret i en lang række museer.

Udstillingen Full Length viser et udvalg af Ortweds produktion gennem tiden. Udstillingens hovedværk er Tons of Circumstances, som repræsenterede Danmark på Venedig Biennalen i 1997.

Skulpturen Tons of Circumstances viser publikum, hvordan materiale og proces er omdrejningspunkt i Kirsten Ortweds kunst. Ortwed afsøger med sine værker skulpturens grundlæggende forudsætninger, dens præmisser eller grammatik. Med andre ord har hun en meget eksperimenterende tilgang til materiale og form.

I Tons of Circumstances ses Ortweds særlige udtryk, hvor hun lader værkdelene brede sig horisontalt og uden centrum, nærmest som øer i rummet. Alligevel bevarer værket sin egenart som skulptur, men som et unikt modsvar til den traditionelle ‘klump’, som historisk har kendetegnet skulpturen.

Det horisontale kompositionsprincip ses i Ortweds skulptur fra 1980’erne, og det kulminerer i netop Tons of Circumstances.

Foto: Statens Museum for Kunst

Industrivæve til arbejdende værksted. Hermod Lannungs Museumsfond har i 2007 doneret tre industrivæve til Nationalmuseets permanente industriudstillinger på Brede Værk i Lyngby. Udstillingerne forventes at åbne i første halvår 2009.

Vævene skal indgå i et arbejde tekstilværksted i tilknytning til nye permanente udstillinger om industrikulturen i de gamle fabriksbygninger på Brede Værk. Med et arbejdende værksted sættes der fokus på at inddrage publikum så meget som muligt i formidlingen af udstillingen.

Målet med det arbejdende tekstilværksted er at skabe et autentisk miljø, der giver et indtryk af væveriet på Brede Klædefabrik i 1950’erne op til fabrikkens lukning. De tre industrivæve er identiske med de væve, som blev anvendt på Brede Klædefabrik i 1950’erne, og det kan ikke udelukkes, at de faktisk stammer herfra.

Vævene vil indgå i Nationalmuseets samling som brugsgenstande – i modsætning til museets andre industrivæve, som indgår som museumsgenstande og derfor ikke må bruges i et arbejdende værksted. Selvom vævene ikke er overvældende gamle, er de meget sjældne, og Nationalmuseet må tage hensyn til vævenes bevaring. Med Hermod Lannungs Museumsfonds donation er det gjort muligt for publikum at “få fingre i vævene” – og således få et selvoplevet indtryk af Danmarks industrikultur i 1950’erne.

Foto: Brede Værk – Museum for Industrikultur

En karrusel til museets gæster. Skulptur til Statens Museum for Kunst 2007

Hermod Lannungs Museumsfond har 2007 doneret det skulpturelle værk Cabaret til Statens Museum for Kunst.

Allerede inden værket stod færdigt, lod Hermod Lannungs Museumsfond værket erhverve til Statens Museum for Kunst. Det skete på baggrund af en detaljeret, digital computertegning, hvor alle materialer og former var beskrevet.

Billedhuggeren Ingvar Cronhammar (f. 1947) har altid harceleret mod tidens tivolisering. Med Cabaret, som i titlen refererer til indbegrebet af folkelig underholdning, har han taget direkte fat på et af det traditionelle tivolis mest etablerede figurer: Karrusellen.

Hans runde karrusel består af tolv ens kamre, alle med to kirurg-grønne vægge og identisk inventar: Et bord, der også kan være et skrin, stående på ét ben, to spejllignende genstande af metal placeret over for hinanden på kamrets to vægge, en bøjlelignende genstand, og inde i hjørnet en søjle i mørk bordeaux. Karrusellens tag bevæger sig langsomt, imod urets retning – altså så at sige imod tiden, eller tilbage i tiden. Måske hen imod et tabt land. På toppen er karrusellen pyntet af en rød kugle på en stang. Det kække element eller muntre indslag i ”livets karrusel”. Kuglen kroner værkets alvorstunge, vemodige og melankolske udtryk.

Karrusellens lange række af identiske, tomme og sterile rum markerer et indhold, som ikke er til stede. Samtidig står den lange række af rum åben for nye fortolkninger. Er det omklædningskabiner? Skriftestol? Eller?

Foto: Statens Museum for Kunst

Russisk kunst i hundrede år, Silkeborg Kunstmuseum og Vestsjællands Kunstmuseum 2006
Introduktion af Troels Andersen. Gennemillustreret i farve, 119 sider.

Hermod Lannungs Museumsfond har 2006 støttet katalog og udstilling.

56 udstillingsplakater udgivet af Galleri Susanne Ottesen 1989-2005.

En samling udstillingsplakater udført af bl.a. Asger Jorn (1914-1973), Ola Billgren (1940-2001) og Bjørn Nørgaard (f. 1947). Hver plakat måler 200 x 80 cm

Her ses udsnit af:
Olav Christopher Jenssen (f. 1954)
DOLCE. Klokken var omkring elleve, gaten var temmelig mørk (…). 1997
200 x 85 cm
Trykt hos Jørgen Hansen, Valby
Udgivet af Galleri Susanne Ottesen, København, i forbindelse med udstilling 1997

Foto: Designmuseum Danmark

Bordhimlen – en konges iscenesættelse.

Frederik II’s bordhimmel blev i 1586 fremstillet til Kronborgs Dansesal på maleren og væveren Hans Kniepers væveværksted. Den er vævet af silke, guld og sølv og fremstår i billeder og symboler som et kongeforherligende monument for Frederik II.

Kunst og kultur var i renæssancen blevet et magtmiddel på linje med krudt og kugler, og bordhimlen er kulminationen på Frederik II’s ambition om at hæve rigets og kongemagtens værdighed til nye højder.

Bordhimlens symboler iscenesatte Frederik II som en renæssancefyrste. Ved rig anvendelse af fyrstelig heraldik, personificerede dyder og antikke herskerfremstillinger fremmanede bordhimlen et idealbillede af det danske kongedømme.

I Dansesalen indgik bordhimlen i en stor iscenesættelse af kongemagten. Frederik II og dronning Sofie sad således i slottets store Dansesal tronende til bords under bordhimlen.

Foto: Kronborg Slot

Skulpturgruppe til Statens Museum for Kunst 2006. Bjørn Nørgaards syv Venus’er.

Bjørn Nørgaards monumentale skulpturværk tager udgangspunkt i den antikke skulptur Venus fra Milo, ca. 150 f. Kr. I syv stærkt bearbejdede gipsversioner af Venus-skulpturen, hvor antikkens formsikkerhed kobles med den moderne kunsts eksperimenter og materialeundersøgelser, reflekterer kunstneren over den antikke skulptur og senere tiders kunst.

Foto: Statens Museum for Kunst

Et betydeligt beløb til restaureringen af Marianna Rydvalds gavlmaleri fra 1970’erne. Kunstneren har selv stået for restaureringsarbejdet. 

Det store maleri blev oprindelig malet i 1973-74 på Christiania, på Regnbuehusets mur, som ligger umiddelbart ud til Christianias gamle hovedindgang. 

På grund af murens dårlige tilstand blev maleriet hurtigt overført til træplader, som blev opsat på muren. Da rockerne i 1997 overtog Regnbuehuset, forsøgte de at fjerne maleriet, men det lykkedes Marianna Rydvald at redde det. 

I 2005 tilbød kunstneren at overdrage maleriet til Nationalmuseet. Det trængte da – efter nedtagning og opbevaring – til en grundig restaurering.

Maleriets psykedeliske farver og stærke symbolværdi var et markant indslag på Christiania.

Maleriets elementer – bl.a. de store verdensreligioner i skøn samdrægtighed med særlig fokus på buddhisme og indianernes trosforestillinger – karakteriserede de idealer og eksperimenter, som lå bag skabelsen af fristaden og hele 1970’ernes hippieprægede kultur.

Det betragtes derfor som et markant kunstnerisk udtryk for hippiekulturens drøm om en verden præget af fred og harmoni.

Nationalmuseet har løbende dokumenteret Christiania-kulturen gennem indsamling. Bl.a. har museet dokumenteret beboernes hverdagsliv og særlige traditioner som julemarkedet i Den grå Hal, indsamlet dokumentation fra Sundhedshuset samt fået overdraget den spektakulære blå hashbod fra det nedlagte Pusher Street.

Foto: Nationalmuseet

Nimbus motorcyklen, fremstillet af Fisker & Nielsen fra 1919, er et af Danmarks få designgennembrud inden for transportsektoren. I 1934 introducerede Fisker & Nielsen en model, som pga. sin brummende lyd i folkemunde kom til at hedde ‘Humlebien’.

Humlebien var en såvel teknisk som designmæssig banebrydende model, og den blev uden væsentlige ændringer produceret frem til 1960. Den havde helstøbt motorblok med fire cylindre på række som en bil, teleskopaffjedring, og så var den verdens første motorcykel med pladestyr. Motor og benzintank var indordnet stellets trekantform, der gav den en kompakt og harmonisk form og samtidig symboliserede køretøjets fremadskydende kraft.

Fremstillingen var inspireret af Henry Fords masseproduktion, og de første modeller blev kun leveret i sort ligesom Fords Model T. Kunstindustrimuseets eksemplar er i original stand og stammer fra den første serie på ca. 200 motorcykler fra 1934.

Nimbus vandt stor anerkendelse internationalt for gode køreegenskaber i sportsløb og for driftsikkerhed. Den blev et nationalt ikon og politiets, militærets og postvæsenets foretrukne køretøj. Helt op til 1976 kunne man således se postvæsenet på sidevognsmodellen.

Foto: Designmuseum Danmark

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)
Fra Christianshavns Kanal. Studie til Tre skibe. 1905.

Påskrift: Bl.a. verso på blændramme: “Strandgade 25” (Hammershøis adresse i 1913).

Bly og olie på lærred
33,1 x 40,8 cm

Foto: Statens Museum for Kunst

That’s Why They Call Them Dogs. 2002-2005.

Jørgen Haugen Sørensens ‘Hundeslagsmål’ forener drift og aggression i et stort tableau med en særegen, kraftfuldt og medrivende energi.

Skulpturgruppen indgår i udstillingen ‘Mens vi venter’ (frem til 3. marts 2008) på Statens Museum for Kunst, hvor 200 barske og humoristiske skulpturer af Jørgen Haugen Sørensen præsenteres.

Foto: Statens Museum for Kunst

Møbler, tekstiler, tapeter og grafik af Gunnar Aagaard Andersen.

Her ses:
Gunnar Aagaard Andersen (1919-1982)
Polyetherstol. 1964-65
Polyuretanskum

Foto: Pernille Klemp

To stole af Hans J. Wegner (f. 1914).
Delfin-stolen og Swivel Chair.

Her ses:
Hans J. Wegner
Swivel Chair. Arbejdsstol. 1955
Træ, skind og stål
73 x 73 x 73 cm.
Sædehøjde 42,5 cm

Foto: Designmuseum Danmark

Registrering og beskrivelse af russiske ikoner i forbindelse med udstilling og katalog. Russiske ikoner. Lyset fra evigheden, (red.) Charlotte Sabroe, Vestsjællands Kunstmuseum 2005. Gennemillustreret udstillingskatalog i farve.

Hermod Lannungs Museumsfond har 2004 støttet udgivelsen af katalog.

Foto: Sorø Kunstmuseum

Johannes Døberen. Ambrogio Lorenzettis altertavle fra 1342.

Ambrogio Lorenzetti, virksom fra ca. 1317, hører til det tidlige italienske maleri i overgangen mellem sengotik og ungrenæssance.

I Lorenzettis trekantede tavlemaleri ses Johannes Døberen som sidevendt halvfigur pegende med højre hånd opefter, mens hans halvåbne mund skal forestille at udtale det budskab, som skriftrullen i hans venstre hånd fremviser:

Se det Guds lam, det som bærer verdens synd,
hav barmhjertighed med os.
(Johannes Evangeliet, kap. 1, vers 29)

Lorenzettis tavlemaleri med Johannes Døberen har oprindelig været del af en stor altertavle, og nyeste forskning har vist, at det har fungeret som pinakel – som gavl – på en nu forsvunden sidefløj på Skt. Crescentius-alteret i Domkirken i Siena, nu i Uffizzierne.

Johannes Døberens stilling sandsynliggør, at altertavlen har et højere placeret topstykke med en fremstilling af en Madonna med Barnet eller en Korsfæstelse.

Sammen med broderen Pietro var Ambrogio Lorenzetti virksom i Sienna. De hører begge til generationen, der førte samtidens kunst i retningen af en ny naturalisme. For Ambrogios vedkommende kommer dette til udtryk i fremstillingen af bibelske personers empati samt skildringen af baggrundens landskab, som delvis fortrænger den middelalderlige guldgrund.

Foto: Nationalmuseet

Lorenz Frølich (1820-1908)
Dagligstuebord af fyrretræ med grønlaseret plade. Ca. 1895
Fyrretræ, bemalet
71 x 126 x 108 cm

Bordet har påmalede dekorationer i form af Midgårdsormen, delfiner, hvaler m.m.

Tekstiler af Anett Brusgaard (f. 1942), Margrethe Agger (f. 1943), Hanne Skyum (f. 1961), Torill Ruud Galsøe (f 1947) og Hanne Vedel (f. 1933).

Her ses:
Margrethe Agger (f. 1943)
Hyldest til Katla. 2002
Billedvæv. Spelsau-uld
150 x 198 cm

Foto: Pernille Klemp

Restaureringsprojekt: Hermod Lannungs russiske malerisamling. Hermod Lannungs Museumsfond har 2003 bekostet konservering af Lannungs russiske malerisamling i Vestsjællands Kunstmuseum samt udskiftning af maleriernes prydrammer.

Foto: Sune Berg

Nyopstillingen åbnede d. 10. juni 2005.

Hermod Lannungs Museumsfond har 2002-2003 ydet tilskud til udstilling.

Foto: Nationalmuseet

Udstilling med 150 års dansk skulptur.

Med støtte fra Hermod Lannungs Museumsfond åbnede Statens Museum for Kunst i starten af 2004 udstillingen Dansk skulptur 1850-2000.

Udstillingen blev præsenteret i Skulpturgaden – udstillingsrummet i det store panoptikon mellem museets gamle del, Vilhelm Dahlerups museumsbygning fra 1896, og museets nye tilbygning fra 1998.

Forud for opstillingen af de ca. 70 skulpturer blev en lang række af skulpturerne restaureret. Særligt de ældre skulpturer var i meget dårlig stand, fordi flere i mange år havde stået ude og var blevet hærget af vejr og forurening.

En række bronzeskulpturer blev sendt til restaurering på bronzestøberiet Mariani i Pietrasanta i det nordlige Toscana, hvor de med kyndig hånd blev renset fri for den gamle, ødelagte patinering og dernæst forsynet med en ny patinering.

Skulpturer i marmor, sandsten og cement m.m. blev restaureret herhjemme af danske skulpturkonservatorer.

Menneskekroppen, som siden antikken har været skulpturens hovedmotiv, var udstillingens omdrejningspunkt.

Udstillingen blev formidlet gennem en lille guide, som publikum kunne tage med sig hjem.

Hermod Lannung Museumsfond har 2002-2003 bl.a. støttet restaurering, opsætning og formidling af udstillingen.

Foto: Statens Museum for Kunst

Johan Rohde (1856-1935)
Sofa i skønvirkestil. 1900
Cubamahogni, grøn velour og messingindlæg
85 x 210 x 65 cm. Sædehøjde 45 cm

Plakater af V.V. Majakovskij, I.S. Maljutin, Lae og L. Sajanskij

Her ses:
L. Sajanskij
Før var studerende i gymnasier kun adelens børn (…) 
Ural ROSTA, Ekaterinburg 1920

Doneret til Kunstindustrimuseet.

Projektforslag til en ny museumsbygning. Hermod Lannung overdrog ved sin død sin store samling af russisk kunst til Vestsjællands Kunstmuseum. I museumsfondens fundats havde han tillige tydeligt understreget vigtigheden af, at fonden arbejdede for en udvidelse af museets udstillingsforhold, og allerede i 1988 omtales byggeprojektet “Parnas” i Hermod Lannungs korrespondance.

Da Vestsjællands Kunstmuseum holder til i en fredet bygning i Storegade i Sorø og rummer en meget stor kunstsamling, hvor mindre en ti procent er tilgængelig for publikum, tog Hermod Lannungs Museumsfond 2001 i samarbejde med museet initiativ til at udarbejde et projektforslag til en ny museumsbygning, Parnas. Ny Vestsjællands Kunstmuseum.

Projektforslaget, som var en kulmination på et omfangsrigt arbejde, der involverede konsulentbistand, udarbejdelse af programoplæg, udbudsmateriale samt konkurrenceafvikling i forbindelse med nybyggeri til Vestsjællands Kunstmuseum, blev udarbejdet af arkitekterne Boje Lundgaard og Lene Tranberg 2001.

Af lokalpolitiske grunde blev projektet ikke realiseret.

Foto: Sorø Kunstmuseum

Anton Rosen (1859-1928)
Hvidmalet møblement i skønvirkestil. 1914-15

Møblementet består af sofa, to armstole, spejl, bord og standur. Dertil lysekrone.
Møblementet er stafferet med guld og dekoreret med udskårne, forgyldte bladornamenter.

Hermod Lannung Museumsfond har ydet tilskud til Kunstindustrimuseets erhvervelse.

Foto: Pernille Klemp

Johan Rohde (1856-1935)
Lænestol. Ca. 1900
Citrontræ
89 x 64 x 53,5 cm. Sædehøjde 47 cm

Foto: Designmuseum Danmark