Støtte til forårets hovedudstilling 2020 på SMK ‘ANNA ANCHER’.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til forskningsbaseret publikation om L.A. Ring ‘On the Edge of the World: Masterworks by L.A. Ring from The National Gallery of Denmark’.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til erhvervelse af L.A. Ring ‘Udsigt fra en vej i udkanten af Næstved’.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til erhvervelse af Jesper Just, ‘Circuits’ (Interpassivités) – videoinstallation.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til køb af maleri af Mogens Ballin ‘Landskab, Bretagne’, 1891/92.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til forskningsbaseret bogværk om Sonja Ferlov Mancoba, billedhugger.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til erhvervelse af maleri af Sonja Ferlov Mancoba, ca. 1933.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til erhvervelsen af værket ‘Lille Satyr Drikker Vin gennem en Rørfløjte’ af Pier Francesco.
Pier Francesco Mola (1612 – 1666) var en italiensk maler, som hovedsagligt malede i Rom.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til katalog vedrørende udstilling om Hermod Lannung og den russiske revolution.

Foto: Sorø Kunstmuseum

Bevilling til erhvervelse af værket ‘Slice Chair Brass’ af møbeldesigneren Mathias Bengtsson.

Foto: Designmuseum Danmark

Støtte til erhvervelsen af Edvard Weies maleri ‘Nereider og Tritoner’ fra 1921.

Edvard Weie (1879 – 1943) var en dansk maler, og hans maleri “Nereider og Tritoner” anses for at være et mesterværk inden for dansk modernisme.

Foto: Statens Museum for Kunst

Bevilling til udstillingen ”Kolonialismens ansigter”.

Bidrag til udstillingen ‘Japanomania’.

Foto: Statens Museum for Kunst

Bidrag til driftstilskud til Sorø Kunstmuseum som følge af udgifter til udvidelse.

Bevilling til konservering af Blaus Glober på Kronborg Slot.

Foto: Kronborg Slot

Bevilling til erhvervelsen af værket ‘En ægyptisk pottesælgerske ved Gizeh’ af Elizabeth Jerichau Baumann.
Værket har plads i museets danske samling.

Foto: Statens Museum for Kunst

Bevilling til støtte til hovedudstillingen ‘Tæt på – intimiteter i kunsten’.

Foto: Statens Museum for Kunst

Bevilling til erhvervelse af det kulturhistoriske maleri ‘Portræt af Louise Brown’.

Foto: Nationalmuseet / Roberto Fortuna

Bevilling til erhvervelse af værket ‘Portræt af Emil Bønnelycke’ af Vilhelm Lundstrøm.

Foto: Statens Museum for Kunst

Bevilling til erhvervelse af diverse værker, der indgår i udstillingen ‘Dansk Design Nu’.

Foto: Designmuseum Danmark

Bevilling til erhvervelse af Bjørn Nørgaards keramiske skulpturgruppe ‘Beuys Seele auf der Wanderung’.

Foto: Anders Sune Berg

Bevilling til erhvervelse af værket ‘Powerless Structures (8 doors)’ af Elmgreen & Dragset.

Foto: Statens Museum for Kunst

Bidrag til opførelse af den gamle Trælastlade fra Marstal på Frilandsmuseet.

Foto: Nationalmuseet

Maleren L.A. Schous hovedværk ‘Romerske arbejdsfolk transporterer en antik kejserstatue fra Colosseum igennem Titusbuen til museerne i Capitol’.

L.A. Schou (1838 – 1867) udarbejdede sit hovedværk i 1867 sit hovedværk, som blev udstillet året efter kunstnerens død i 1868.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til erhvervelsen af værket ‘Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful’ af performancekunstneren Marina Abramovic.

Marina Abramovic er anset for at være en af performancekunstens pionerer, og værket ‘Art Must Be Beautiful, Artist Must Be Beautiful’ betragtes som et hovedværk i hendes produktion.

Foto: Statens Museum for Kunst

Støtte til erhvervelse af C.W. Eckersberg ‘En fart til Charlottenborg’, oliemaleri.

C.W. Eckersberg (1783-1853) udførte billedet i 1824, da marinemaleriet endnu var en forholdsvis ny genre i hans kunst.

Han var i en fase, hvor han eksperimenterede med sine virkemidler. I maleriet har han givet motivet en rund indramning, formodentligt for at give det indtryk, at beskueren ser gennem en kikkert. Med til at forstærke kikkertperspektivet er forgrundens jagt, der sejler lige imod beskueren. Et yderst originalt billedkunstnerisk greb, der i høj grad er med til at gøre maleriet til noget særligt i Eckersbergs produktion.

Kulturhistorisk belyser billedet en af datidens populære fritidsfornøjelser: Søndagens udflugter med sejlbåd eller dampskib fra Københavns havn til Charlottenlund. I mellemgrunden ses dampskibet Caledonia, det første dampskib i Danmark. Det havde sejlet i de danske farvande siden 1819, og hver søndag sejlede det tre ture til Charlottenlund.

For forskningen i Eckersbergs store livsværk er En fart til Charlottenborg en vigtig brik, især fordi Statens Museum for Kunst i forvejen ejer kunstnerens cirkelrunde kompositionstegning til maleriet. En sammenligning mellem tegningen og det færdige maleri – og de formodede undertegninger, som infrarød affotografering givetvis kan afsløre i maleriet – vil gøre det muligt at få større viden om Eckersbergs konkrete arbejdsmetode.

Foto: Statens Museum for Kunst

Trælastlade fra ca. 1904 til Frilandsmuseets ‘Stationsby’.

Trælastladen, der stammer fra Marstald på Ærø, er en af de absolut bedst bevarede trælastlader fra 1900-tallets begyndelse i Danmark.

Laden er en såkaldt indstikslade med kørespor langs bygningens langside. Fra den ene side har man gennem porte og lemme indstukket varer til lagring, mens man fra den anden side har udstukket varer til de handlende. Bygningstypen, der engang var meget almindelig i danske købstæder og stationsbyer, er i dag stort set forsvundet.

Med Frilandsmuseets hjemtagning og opsætning af Marstals trælastlade, en bygning i meget original stand, er bygningstypen sikret for eftertiden.
Frilandsmuseet, der er en del af Nationalmuseet, er Danmarks hovedmuseum for landbygninger og landlig byggeskik, og trælastladen skal genopstilles i Frilandsmuseets “Stationsby”, hvor stationsbyarkitektur fra perioden 1880-1960 indsamles.

‘Stationsbyen’ formidler historien om den tekniske modernisering, der fandt sted i det danske landbrug 1880-1960, og den præsenterer flere af de kulturelle og sociale strømninger, som var vigtige i de mindre landmiljøer, hvor andelsbevægelsen og foreningslivet var omdrejningspunkter.

Foto: Nationalmuseet

Statens Museum for Kunst Støtte til erhvervelse af Asger Jorn-maleri Le Soleil m’emmerde.

Copyright: Donation Jorn Silkeborg / VISDA

Frederik II’s bordhimmel blev i 1586 fremstillet til Kronborgs Dansesal på maleren og væveren Hans Kniepers væveværksted. Da svenskerne i 1658 erobrede Kronborg, tog de bordhimlen som krigsbytte, og den ejes derfor i dag af Nationalmuseum i Stockholm.

Kronborg Slot og Nationalmuseum i Stockholm drøfter i disse år en ny udstillingspraksis, hvor bordhimlen fremover skal udstilles på skift mellem museet i Stockholm og Kronborg Slot, hvortil bordhimlen oprindeligt blev udført til. Som et første skridt på vejen har Kronborg Slot fået mulighed for at låne bordhimlen i fire år, fra 2012 til 2016, da Nationalmuseum i Stockholm skal ombygges.

Med udstillingen 2012-16 ønsker Kronborg Slot at formidle bordhimlens funktion, historie og symbolik ved brug af digitale, interaktive medier.

Udstillingen åbnede i 2012.

I 2006 var bordhimlen kortvarigt udstillet på Kronborg, og også i den anledning støttede Hermod Lannungs Museumsfond udstillingen. Baggrunden herfor er, at fondets stifter, Hermod Lannung, har indføjet dette særlige formål i museumsfondets fundats.

Af fundatsen fremgår det, at ‘For Kronborgs vedkommende kan der særligt ydes støtte til […] alle bestræbelser for at få Frederik II’s bordhimmel tilbage til Kronborg, det være sig som deponeret på ubestemt tid eller – helst – til arv og eje’.

Foto: Kronborg Slot

Hermod Lannungs Museumsfond har i 2010 ydet tilskud til Statens Museum for Kunsts erhvervelse af tre dele af Tomás Seracenos skulpturelle værk ‘Biospheres’, 2009.(Se fotografier nederst på siden).

I 2009-2010 udstillede den argentinske billedkunstner Tomás Seracenos (f. 1973) et enormt skulpturelt værk, Biospheres, 2009, i museets Skulpturgade. Værket var skabt specielt til museet og bestod af femten svævende, transparente kloder udført i gennemsigtigt plast og plexiglas i varierende diametre – fra små kugler med en diameter på 40 cm til kæmpestore med en diameter på 7 meter. Hver klode var spundet ind i et net af sort reb, der var fastgjort til vægge og loft, og i nogle af kloderne, biosfærerne, groede subtropiske, rodløse planter i eget økosystem, mens den største biosfære gav museumsgæsten mulighed for at komme indenfor.

Værket kan ses som Saracenos metaforiske og poetiske tilgang til alvorlige emner som jordens overbefolkning, miljøproblemer og migration. Kunstneren er uddannet arkitekt, og biosfærerne kan beskrives som modeller for alternative typer af sociale rum og tilholdssteder for mennesker – eller ligefrem nye beboelige kloder! Biosfærerne er inspireret af videnskabelige studier af fx skydannelser, sæbebobler og de geometriske principper i edderkoppenet, og Sareceno forsøger at udnytte konsekvenserne af de globale forandringer og den teknologiske udvikling i en positiv, utopisk gentænkning af den måde, vi har organiseret verden. På den måde kan værket give rum til refleksion over relationen mellem kultur og natur.

Foto: Statens Museum for Kunst

Hermod Lannungs Museumsfond har i 2010 ydet tilskud til Statens Museum for Kunsts erhvervelse af en tegning af den danske renæssancekunstner Melchior Lorck (f. 1526/1527). Han er en af de betydeligste og mest interessante kunstnere i renæssancen i Norden, og han er endvidere en af de få kendte danske kunstnere fra perioden.

Kobberstiksamlingen i Statens Museum for Kunst har en af de fineste Lorck-samlinger, og med denne erhvervelsen får samlingen et eksempel fra hans sene værk. Tegningen er en af Lorcks sidste – en meget velbevaret pennetegning på papir, dateret 1583 og signeret med Lorcks monogram. Tegningen er velkendt i kunsthistorien, og der har aldrig hersket tvivl om dens ægthed. Motivet viser ifølge Lorcks påskrift ‘en askefarvet morisk kvinde, som lever ved Niger-floden’, og den er et eksempel på et forstudie til en grafisk serie med dragter fra forskellige folkeslag, som Lorck arbejdede på det meste af sit liv, men som han aldrig færdiggjorde.

Foto: Statens Museum for Kunst

En hvilestol og tre modeller til en frisvingerstol af Poul Kjærholm

Hermod Lannungs Museumsfond har i 2011 doneret fire arbejder af Poul Kjærholm til Designmuseum Danmark.

Poul Kjærholm (1929-1980) er en hovedskikkelse i dansk møbelkunst i det 20. århundrede. Som professor på Kunstakademiets Møbelskole prægede han en hel generation af danske møbelarkitekter.

Han tegnede sin første stol, PK25, i 1951. Det var en lav hvilestol, hvor han udforsker fladstålets styrke og fjedermuligheder. Hans vilje til at forenkle konstruktionen er central for stolens modernistiske design. Sidevangerne er ikke føjet sammen af flere stykker, men er bøjet ud af ét stykke fjederstål. En enkel konstruktion, der overflødiggør sammenføjninger.

Med de svejfede ‘klismos-ben’ viderefører Kjærholm samtidig den danske klassicismetradition, der kan føres tilbage til 1800-tallets danske kunstnermøbler.

I 1953 arbejdede Kjærholm med modeller til en frisvingerstol – en stol uden bagben, støbt i ét stykke. Kjærholm realiserede aldrig stolen, men hans arbejde peger frem mod Verner Pantons (1926-1998) Panton Chair, som i 1967 blev den første masseproducerede plasticstol i ét stykke.

De fire arbejder, PK25 og tre modeller til frisvingerstolen, er erhvervet fra boet efter Poul Kjærholms hustru, Hanne Kjærholm. I Designmuseum Danmark supplerer de fire nyerhvervede arbejder 12 andre af Poul Kjærholms møbler samt hans samling af tegninger.

Foto: Designmuseum Danmark

Tabernes historie: Fårhuslejren 1945-1949

Hermod Lannungs Museumsfond har i 2010 ydet tilskud til Nationalmuseets permanente udstilling om Fårhuslejren 1945-1949 i Frøslevlejrens Museum ved Padborg. Udstillingen lægger sig i forlængelse af to aktuelle tendenser i historieforskningen. Dels at undersøge forholdet mellem flertals- og mindretalsbefolkninger og dels at nytolke ‘tabernes’ historie efter 2. Verdenskrig.

Frøslevlejren og Fårhuslejren er to navne på de samme bygninger, som under og efter 2. Verdenskrig blev brug til at internere fanger, først af den tyske besættelsesmagt, siden af danske myndigheder. Navnene betegner altså lejrlokaliteter, som blev oprettet af Nazi-Tyskland og brugt til undertrykkelse af modstandsbevægelsen, men som efter krigen blev anvendt til indespærring af krigens ‘tabere’.

Frøslevlejren blev oprettet under 2. Verdenskrig af Det tyske Sikkerhedspoliti, og i alt blev ca. 12.000 danske fanger indespærret i lejren fra august 1944 til befrielsen i maj 1945. Initiativet til opførelsen af lejren kom fra de danske myndigheder for at forhindre deportationer af danskere til kz-lejre i Tyskland.

Efter krigens afslutning skiftede lejren formelt navn til Fårhuslejren, og fra befrielsen den 5. maj 1945 til 1949, blev den brugt af de danske myndigheder som internerings- og straffelejr for landssvigere under retsopgøret efter 2. Verdenskrig. Fangerne kom nu i overvejende grad fra det tyske mindretal i Sønderjylland, men også dømte landssvigere fra det øvrige Danmark afsonede i stort tal i Fårhuslejren.

Mens Frøslevlejren blev et stærkt symbol på dansk modstandskamp under tysk besættelse, blev Fårhuslejren for det tyske mindretal i Sønderjylland – og landsvigerfamilier i øvrigt – symbol på et uretfærdigt retsopgør efter krigen. Og for det tyske mindretals selvforståelse fik Fårhuslejren vidtrækkende konsekvenser. For fangerne skabte indespærringen og de barske forhold bag pigtråden stor bitterhed mod Danmark, ligesom de pårørende, der blev indirekte straffet ved at lide menneskelige og økonomiske afsavn – de indespærrede var hovedsageligt forsørgere, oplevede samme store bitterhed mod Danmark. En mental tilstand, som den danske flertalsbefolkning betegnede ‘Fårhusmentaliteten’, og som kom til at præge det tyske mindretal i årtier efter krigen.

Udstillingen åbnede i 2012 i Frøslevlejrens Museum ved Padborg.

Foto: Nationalmuseet