2002

Statens Museum for Kunst

Udstilling med 150 års dansk skulptur.

Med støtte fra Hermod Lannungs Museumsfond åbnede Statens Museum for Kunst i starten af 2004 udstillingen Dansk skulptur 1850-2000.

Udstillingen blev præsenteret i Skulpturgaden – udstillingsrummet i det store panoptikon mellem museets gamle del, Vilhelm Dahlerups museumsbygning fra 1896, og museets nye tilbygning fra 1998.

Forud for opstillingen af de ca. 70 skulpturer blev en lang række af skulpturerne restaureret. Særligt de ældre skulpturer var i meget dårlig stand, fordi flere i mange år havde stået ude og var blevet hærget af vejr og forurening.

En række bronzeskulpturer blev sendt til restaurering på bronzestøberiet Mariani i Pietrasanta i det nordlige Toscana, hvor de med kyndig hånd blev renset fri for den gamle, ødelagte patinering og dernæst forsynet med en ny patinering.

Skulpturer i marmor, sandsten og cement m.m. blev restaureret herhjemme af danske skulpturkonservatorer.

Menneskekroppen, som siden antikken har været skulpturens hovedmotiv, var udstillingens omdrejningspunkt.

Udstillingen blev formidlet gennem en lille guide, som publikum kunne tage med sig hjem.

Hermod Lannung Museumsfond har 2002-2003 bl.a. støttet restaurering, opsætning og formidling af udstillingen.

Foto: Statens Museum for Kunst

galleri billede